{"type":"Vmv\\VueStorefront\\Block\\VueRaptor","title":"LCP Test","headline_type":"h1","anchor_text":"1337","offers_only":"0","use_times_bought":"TimesBought","autoscroll":"0","period":"30","raptor_module":"GetTopSellingInOwnCategory","number_of_recommendations":"12","show_out_of_stock_items":"1"}
Swipen voor 2 additionele foto's

Lenotti, Amarone Classico, Di Carlo 2011

399,00 kr.
Ikke på lager
Serveringsforslag
Information
Lagring
4;12 år fra høstår
Type
Rødvin
Land
Italien
Område
Veneto
Underområde
Valpolicella
Årgang
2011
Flaskestørrelse
75 cl
Alkohol %
15,50
Proptype
Kork
Druer
 70%  25%
Serveringsforslag
Mørkt kød Oste - kraftige Vildt
Om produktet

I Valpolicella produceres der 3 helt forskellige vine: Recioto, Amarone og Valpolicella. Recioto er en sød rødvin, der oftes anvendes som aperitif eller dessert. Fremstillingsmetoden er bemærkelsesværdig, idet druerne ikke straks bringes til vinificering men tværtimod lægges eller hænges til tørre.
Amarone fremstilles efter nøjagtig samme recept som Recioto d.v.s. ved tørring af druerne (appassimento). Forskellen ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret forgæres. Mascerationen varer normalt helt op til 8 uger, inden druerne presses, og vinen hældes på fad. Amaronen lagres i 3-5 år på store træfade, der typisk er lavet af slovensk eg eller kirsebærtræ. Efter fadlagring lagres vinen typisk yderligere 2 år på flaske, inden den bringes i handel.

Amarone Classico ”Di Carlo” fra Lenotti er husets ”prestige-amarone”, som kun laves i topårgangene med de bedste druer til rådighed. Den er lavet på tre af områdets klassiske druer nemlig 70% Corvina, (som nemt angribes af den ædle råddenskab), og 30% Rondinella og Molinara høstet på firmaets parceller i Negrar, Valgatara og Fumane.

De tørrede druer til Amarone ”Di Carlo” gennemgår i januar-februar en gæring, som normalt varer i 3-4 uger og er derefter lagret i 3 år på barriques og større fade, som specielt er blevet udvalgt til formålet af Claudios far Massimo Carlo Lenotti – husets kompromisløse kældermester. Den begrænsede produktion af 6.000-9.000 flasker er efter lagring på fad yderligere lagret på flasker i firmaets kældre inden afskibning. Vinificeringsfilosofien for denne vin er at lade naturen så meget som muligt præge arbejdet og få druerne, områdets og årgangens karakterer komme frem så meget som muligt.

”Di Carlo” er en Amarone med en meget intens struktur og samtidig en finesse, som kun findes i de bedste vine fra området. Farven er mørk og dyb, og i duften finder man Amarones klassiske eteriske toner. I smagen finder man nuancer af syltede mørke frugter, kaffe, kakao, hasselnødder og rosiner. I eftersmagen fornemmer man stadig en smule trækarakter, som smelter flot sammen med de eksotiske toner.

Drik den for sig selv ved specielle lejligheder eller til retter som okse- og kalvesteg, til vildtretter eller til modne oste. Server den ved ca. 18-19 grader og husk at åbne flasken ca. 1 time før serveringen.

Italien