Pinot Noir-druerne til denne vin kommer fra flere parceller i såkaldte "climats" (navngivne vinmarker) i GevreyChambertin, som Lupé-Cholet råder over: La Burie, Croix des Champs, Creux Brouillard, La Justice og Envosne. Diversiteten af jordbunden med hovedsageligt ler, kalk og småsten samt forskel i beliggenhed giver forskellige vinstilarter, hvilket giver perfekte muligheder for at danne den rette harmoni i vinen.
Som altid hos Lupé-Cholet er vinificeringen ret klassisk efter Bourgognes skikke, nemlig med en håndplukning i små kasser af 30 kg., en yderligere sortering af klaserne ved ankomsten til kælderen, og en 85-100% afstilkning. Den lange gæring foregår separat efter parcel, i klassiske, burgundiske, åbne gæringskar af træ, med temperaturregulering og daglige omrøringer. Man foretager derefter en let presning i luftpresse for at fremme en delikat og frugtrig stil. Efter sammenstikningen af vinene fra de forskellige parceller, bliver Gevrey-Chambertin overført til træfade af 228 l. (Allier, Nevers og Vosges, 20-40% nye), hvor den gennemgår en malolaktisk gæring. Herefter modnes vinen i 15-20 måneder, alt efter årgang. Alt dette giver god kompleksitet og harmoni.
Gevrey-Chambertin fra Lupé-Cholet er en meget typisk vin for appellationen, med en udpræget aroma af optimalt modne druer og klassiske nuancer af kirsebær og hindbær. Smagen er meget fyldig og koncentreret og har samtidig stor elegance, med en meget diskret nuance af træ (vanilje). Den har tannin nok til endnu flere års udvikling, men dens frugtkoncentration og charme gør den allerede meget behagelig at drikke nu.
Gevrey-Chambertin bør ikke serveres for varm. Ca. 16° vil være perfekt. Husk at bruge store glas til en Bourgogne. Vinen kan drikkes til nærmest alle kødretter, vildt eller ost. Prøv den for eksempel til lam.
Få et uforpligtende tilbud
Danmarks største kvalitets sortiment med prisgaranti!
Alligevel er det ofte muligt at lave endnu skarpere priser, hvis du som kunde kan aftage større mængder af gangen.
Så hører du snarest fra Peter Pedersen eller Emil Ravn Nielsen
DENNE VARE HAR PRISGARANTI
Du er derfor sikker på at få Danmarks billigeste 1 stk pris inkl levering!!
Sådan virker det: Såfremt du finder denne vare billigere på en anden dansk webshop, så matcher vi prisen, inden du handler hos os - ligesom vi tilbagebetaler differencen i op til 7 dage på allerede købte varer.
Hvis du mod forventning finder denne vare billigere efter dit køb, så kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk
Regler: - Det er altid 1 stk prisen inkl vores billigst mulige levering som prisgarantien omfatter - Det skal være en dansk webshop med dansk CVR-nummer - Prisgarantien gælder udelukkende varer omfattet af danske regler for told, moms og forbrugerbeskyttelse - Varen skal kunne købes online og leveres indenfor max 3 dage fra anden dansk webshop (vi forebeholder os retten til at forsøge at købe af varen, således vi er sikre på alle ovenstående regler overholdes)
Henvendelser behandles altid hurtigst muligt - kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk