'Olivier Coste' er en ny vinserie fra Domaine Montrose, lavet af sønnen, som er næste generation i en række af vinmagere, der går helt tilbage til 1701. Olivier bliver allerede i dag betragtet som en af de mest lovende kældermestre i Languedoc og er bl.a. primus motor for den udvikling, som er sat i gang på hele ejendommen mod en mere bæredygtig produktion.
Carignan Blanc, en afart af Carignan Noir, var ret udbredt før i tiden i Languedoc, og blev brugt til enten at give vine lavet på Carignan Noir lidt mere friskhed, eller til at indgå i blandinger med andre hvidvinsdruer. Der er i dag kun ca. 250 ha. beplantet med Carignan Blanc i området, men druen har fået en lille renæssance i forbindelse med interessen for oprindelige, lokale druesorter. Desuden har en ny generation af vinproducenter genopdaget den og fundet ud af, at den også giver fremragende resultater alene - ikke mindst hvis man reducerer udbyttet i vinmarkerne. Olivier Coste er en af dem, og på Domaine Montrose er man heldig at have en lille parcel nær havet, som er plantet med 70 år gamle Carignan Blanc-vinstokke. Da de lokale appellationer ikke tillader 100% af denne druesort i blandingen, sælger Olivier Coste sin Carignan Blanc under betegnelsen Vin de France.
Carignan Blanc Rare er en utrolig spændende hvidvin, udelukkende vinificeret på ståltanke. Duften er ren og sprød, med friske nuancer af citrusfrugter (lime, grape) og en smule eksotiske toner af hvide blomster, urter og hvide ferskner. Smagen er tør, mineralsk og liflig med en god kombination mellem de eksotiske og de tørre noter. Den slutter meget ren og appetitvækkende. Perfekt som aperitif og som ledsager til skaldyrs- eller fiskeretter.
Få et uforpligtende tilbud
Danmarks største kvalitets sortiment med prisgaranti!
Alligevel er det ofte muligt at lave endnu skarpere priser, hvis du som kunde kan aftage større mængder af gangen.
Så hører du snarest fra Peter Pedersen eller Emil Ravn Nielsen
DENNE VARE HAR PRISGARANTI
Du er derfor sikker på at få Danmarks billigeste 1 stk pris inkl levering!!
Sådan virker det: Såfremt du finder denne vare billigere på en anden dansk webshop, så matcher vi prisen, inden du handler hos os - ligesom vi tilbagebetaler differencen i op til 7 dage på allerede købte varer.
Hvis du mod forventning finder denne vare billigere efter dit køb, så kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk
Regler: - Det er altid 1 stk prisen inkl vores billigst mulige levering som prisgarantien omfatter - Det skal være en dansk webshop med dansk CVR-nummer - Prisgarantien gælder udelukkende varer omfattet af danske regler for told, moms og forbrugerbeskyttelse - Varen skal kunne købes online og leveres indenfor max 3 dage fra anden dansk webshop (vi forebeholder os retten til at forsøge at købe af varen, således vi er sikre på alle ovenstående regler overholdes)
Henvendelser behandles altid hurtigst muligt - kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk