Etna Bianco DOC er lavet på 100% Carricante høstet i en højde af ca. 700 m. på marken Montelaguardia. De nye vinmarker er beplantet med 5.000 vinstokke pr. ha, en høj beplantning som gør, at hver vinstok kun skal producere 1,2 kg. druer, som til gengæld er meget aromatiske og koncentrerede. Her giver den vulkanske jordbund og voldsomme temperaturskift mellem varme dage og ekstremt kølige nætter vine med en enestående mineralitet, friskhed og aroma, men samtidig en struktur og et gemmepotentiale som gør vinene meget interessante.
De forskellige parceller på marken bliver høstet og vinificeret hver for sig, da lokale klimaforskelle kan betyde vine med forskellig stil. De hele klaser bliver afkølet til 8°C ved ankomsten til kælderen og bliver derefter håndsorteret før de gennemgår en afstilkning og en skånsom presning. Mosten gennemgår en kold gæring på ståltanke, dog er 10-15% af mosten gæret på franske (Allier) egefade af 500 l. Vinene forbliver på deres lie (bundfald) indtil slutningen af marts med løbende omrøring, og bliver derefter sammenstukket til èn vin og aftappet.
Etna Bianco fra Planeta har en blank, lysgylden farve og meget umiddelbare aromaer af græs, citrus og hvide ferskner i duften. Ved lidt iltning afslører vinen mere potente, mineralske nuancer, som varsler en god struktur. I smagen er vinen tør med en god sprødhed, næsten lidt saltede nuancer, men samtidig meget flotte frugtrige nuancer af grønne æbler, akacieblomst, en smule vanilje og passionsfrugt. Det er en vin man sagtens kan nyde uden mad til men som pga. den flotte struktur og mineralitet, den også har, vil klæde skaldyr- eller fiskeretter perfekt. Prøv den også til grøntsager gratineret med ost.
Få et uforpligtende tilbud
Danmarks største kvalitets sortiment med prisgaranti!
Alligevel er det ofte muligt at lave endnu skarpere priser, hvis du som kunde kan aftage større mængder af gangen.
Så hører du snarest fra Peter Pedersen eller Emil Ravn Nielsen
DENNE VARE HAR PRISGARANTI
Du er derfor sikker på at få Danmarks billigeste 1 stk pris inkl levering!!
Sådan virker det: Såfremt du finder denne vare billigere på en anden dansk webshop, så matcher vi prisen, inden du handler hos os - ligesom vi tilbagebetaler differencen i op til 7 dage på allerede købte varer.
Hvis du mod forventning finder denne vare billigere efter dit køb, så kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk
Regler: - Det er altid 1 stk prisen inkl vores billigst mulige levering som prisgarantien omfatter - Det skal være en dansk webshop med dansk CVR-nummer - Prisgarantien gælder udelukkende varer omfattet af danske regler for told, moms og forbrugerbeskyttelse - Varen skal kunne købes online og leveres indenfor max 3 dage fra anden dansk webshop (vi forebeholder os retten til at forsøge at købe af varen, således vi er sikre på alle ovenstående regler overholdes)
Henvendelser behandles altid hurtigst muligt - kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk