Chardonnay ”Redentore” er lavet på 100% Chardonnay, som hentes på De Stefanis vinmarker i det nordøstlige Italien, hvor en jordbund af kalk- og stenaflejringer samt ler, og et mildt og tørt klima giver perfekte forhold til vindyrkning. Vinmarkerne er beplantede med 4.000-8.400 vinstokke/ha. som hver især giver få, men meget koncentrerede druer. Man praktiserer desuden en grøn høst, hvor de svagere klaser fjernes i løbet af sommeren. Høsten foregår som regel i begyndelsen af september, hvor druerne er optimalt modne, smagsfyldte og aromatiske, men stadig indeholder en god syre, som sikrer bid og sprødhed i vinen.
Chardonnay ”Redentore” er som alle andre vine på gården, dyrket efter økologiske og biodynamiske teknikker, og vinene er bl.a. gæret med druernes egne gærceller og uden tilsætning af svovl. Efter en let presning af druerne får mosten lov til at macerere køligt med sit bundfald, inden temperaturen hæves og gæringen spontant går i gang i ståltankene. Derefter bliver vinen modnet i min. 6 måneder på sit ”lie” med løbende omrøringer, for at give optimal aroma- og smagsekstrakt samt større fylde. Vinen aftappes efter en naturlig bundfældning og uden filtrering.
Chardonnay ”Redentore” udtrykker druens klassiske harmoni mellem smørrede, eksotiske toner og tørre, sprøde frugtnuancer. Den meget aromatiske og samtidig klingende rene duft afslører straks toner af lime, grape, hvide ferskner og mere sjældne nuancer af kristtorn og hvidtjørneblomster. I smagen har vinen både bid, tørhed og mineralitet. Det er en meget charmerende og indtagende vin, som både viser druesortens kompleksitet, men også vinhusets lækre, rene og liflige hvidvinsstil. Absolut i særklasse!
Få et uforpligtende tilbud
Danmarks største kvalitets sortiment med prisgaranti!
Alligevel er det ofte muligt at lave endnu skarpere priser, hvis du som kunde kan aftage større mængder af gangen.
Så hører du snarest fra Peter Pedersen eller Emil Ravn Nielsen
DENNE VARE HAR PRISGARANTI
Du er derfor sikker på at få Danmarks billigeste 1 stk pris inkl levering!!
Sådan virker det: Såfremt du finder denne vare billigere på en anden dansk webshop, så matcher vi prisen, inden du handler hos os - ligesom vi tilbagebetaler differencen i op til 7 dage på allerede købte varer.
Hvis du mod forventning finder denne vare billigere efter dit køb, så kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk
Regler: - Det er altid 1 stk prisen inkl vores billigst mulige levering som prisgarantien omfatter - Det skal være en dansk webshop med dansk CVR-nummer - Prisgarantien gælder udelukkende varer omfattet af danske regler for told, moms og forbrugerbeskyttelse - Varen skal kunne købes online og leveres indenfor max 3 dage fra anden dansk webshop (vi forebeholder os retten til at forsøge at købe af varen, således vi er sikre på alle ovenstående regler overholdes)
Henvendelser behandles altid hurtigst muligt - kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk