Nebbiolo-druerne til Rivettos Barolo del Comune di Serralunga dAlba kommer som navnet præciserer det fra Serralunga dAlba-kommunen i hjertet af DOCG Barolo. Langt hovedparten af druerne hentes på vinhusets egne økologisk dyrkede marker Serra, Manocino og San Bernardo, dog kommer en lille del af druerne fra en lille dyrker, som ligeledes dyrker sine vinmarker økologisk. Parcellerne ligger i en højde af 340-420 m.o.h. og vender mod øst, sydøst og nordøst. På nogle af parcellerne indeholder jordbunden calcium, magnesium og jern noget som ofte giver vinen en ret mineralsk stil. Denne diversitet giver mulighed for at lave den perfekte blanding i kælderen.
I løbet af ca. 45 dage inden høsten som foregår ret sent primo oktober laver man 3 selekteringer af druerne, hvor dårligt udviklede klaser frasorteres. Hver parcel bliver vinificeret separat. Efter en afstilkning og en masning ved ankomsten til kælderen gennemgår druerne en kølig skindmaceration i et par dage, efterfulgt af en spontan gæring (med druernes egen gærkultur) og en malolaktisk gæring. Vinen er derefter modnet i 30-32 måneder på 30 hl. træfade fra Slavonien, Ungarn og Schweiz. Vinen er desuden modnet i min. 8-10 måneder på flaske inden frigivelse.
Rivettos Barolo Serralunga d’Alba har en flot, blank rubinrød farve med et orange skær. I duften finder man først diskrete nuancer af rosenblade, violer og hyben, men med iltning mere gennemtrængende toner af modne bær og lette krydderier. Smagen er klassisk Barolo med en smule tørhed i starten, men kødfuldhed og velour derefter og komplekse aromaer af halm og skovbund til sidst. En meget intens og koncentreret vin. Server den f.eks. til retter med lam eller vildt, gerne tilberedt som gryderetter eller med tilbehør som tyttebær eller ribs.
Få et uforpligtende tilbud
Danmarks største kvalitets sortiment med prisgaranti!
Alligevel er det ofte muligt at lave endnu skarpere priser, hvis du som kunde kan aftage større mængder af gangen.
Så hører du snarest fra Peter Pedersen eller Emil Ravn Nielsen
DENNE VARE HAR PRISGARANTI
Du er derfor sikker på at få Danmarks billigeste 1 stk pris inkl levering!!
Sådan virker det: Såfremt du finder denne vare billigere på en anden dansk webshop, så matcher vi prisen, inden du handler hos os - ligesom vi tilbagebetaler differencen i op til 7 dage på allerede købte varer.
Hvis du mod forventning finder denne vare billigere efter dit køb, så kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk
Regler: - Det er altid 1 stk prisen inkl vores billigst mulige levering som prisgarantien omfatter - Det skal være en dansk webshop med dansk CVR-nummer - Prisgarantien gælder udelukkende varer omfattet af danske regler for told, moms og forbrugerbeskyttelse - Varen skal kunne købes online og leveres indenfor max 3 dage fra anden dansk webshop (vi forebeholder os retten til at forsøge at købe af varen, således vi er sikre på alle ovenstående regler overholdes)
Henvendelser behandles altid hurtigst muligt - kontakt VildMedVin på info@vildmedvin.dk