{"type":"Vmv\\VueStorefront\\Block\\VueRaptor","title":"LCP Test","headline_type":"h1","anchor_text":"1337","offers_only":"0","use_times_bought":"TimesBought","autoscroll":"0","period":"30","raptor_module":"GetTopSellingInOwnCategory","number_of_recommendations":"12","show_out_of_stock_items":"1"}

Smagekasse - Italienske Favoritter

Før 884,00 kr. 549,00 kr.
Ikke på lager
Information
Type
Rødvin
Land
Italien
Flaskestørrelse
75 cl
Alkohol %
13,50
Om produktet

Italien - dét vinland som man aldrig bliver færdig med! Landet adskiller sig fra mange andre vinlande ved at have vinproduktion i ALLE regioner! Alle områder med hver sin stil, sine egne druer, sine egne traditioner og sine helt egne smage. Vi har samlet en vinpakke med italienske favoritter som tager dig på en rejse rundt i det store vinland. 

 

Luca Bosio Barbera d’Alba Egidio: Start i Piemonte med denne barbera. Saftig, intens og mild barbera som viser druens typiske karakter suppleret af franske fade - en gennemført barbera. Tanninerne er i fåtal og den fine syre får lov at træde frem og bryde den intense frugt. 

      

Luca Bosio Nebbiolo d’Alba: Druerne til denne Nebbiolo d’Alba kommer fra vinstokke som ikke er helt gamle nok til at være med i Bosios barbaresco. Denne nebbiolo har den klassisk farve i glasset med teglfarvet kant og en dyb duft af brombær og roser. I munden er der bløde tanniner der kommer først og følges op af delikat frugt.

 

Ca’ Vittoria Black Label Appassimento: Lavet på tørrede druer, som man gør med Amarone. Cà Vittoria Appassimento har en dybrød farve og en rig og intens duft med modne noter af blomme og rosin. Smagen er koncentreret og meget fyldig med noter af krydderier, vanille og chokolade fra 3 - 4 måneders fadlagring. 

 

Castello di Meleto, Riserva Chianti Classico: Duften er klassisk solmoden Sangiovese. Smagen er usædvanligt fyldig, intens, rig og med mørke, sunde bær, fulgt op af lidt krydderi, tobak og eg. Finishen viser årgangens blødhed. En meget givende og velafbalanceret stor Riserva fra den bedste del af Chianti Classico området.

 

Lenotti Le Crosare Ripasso: Lenotti Ripasso ”Le Crosare” bliver fremstillet efter man er færdig med at lave Amarone og Recioto på de tørrede druer.. Helt konkret vil det sige at man hælder den lækre, friske Valpolicella Classico rødvin på de drueskaller der er tilbage i gæringskarret efter gæringen af Amaronen. Resultatet bliver en lækker rødvin der tager det bedste med fra begge verdener. Du får eksotiske, modne nuancer fra de druerester der stammer fra Amaronen, mens du får friskhed, styrke og spændstighed fra de unge Valpolicella druer.

 

Casa Reale, Salento Primitivo: Mørk og moden. Casa Reale er italiensk primitivo lige efter vores hjerte. Her får du intens rødvin med masser af smag af modne brombær, blommer og sorte kirsebær. Smagen er mættet af moden frugt; cremet og mangfoldig.

Anmeldelser

Laila Arlofelt
2020-12-17
Super vine
casper christiansen
2020-10-14
Dejlig spændende vine, hvor man kender kvaliteten, druer osv i forvejen. Så er sikkert valg er denne. Kunne være spændende, hvis man tog en enkelt vin i kassen, som udfordrer de italienske klassiker